Karoline Mousing

Om koncerten
Karoline Mousing finder sted på Tapperiet i Køge torsdag den 5. november 2026 kl. 20.00.
Karoline Mousing (f. 2002) har i løbet af kort tid etableret sig som et af de mest lovende nye navne på den danske musikscene. Karoline Mousing har gennem musikalske perler, hårdt arbejde samt et umiddelbart og åbent univers bevist, at hun er en fremragende tekstuel popsmed, en meget talentfuld sangerinde og en stærk liveperformer. Hendes ærlige og relaterbare tekster har gjort, at Karoline Mousing på kort tid har opbygget en stærk fanbase. Da 2025 begyndte, havde Karoline Mousing kun udgivet et enkelt track i form af 'Ulykkelig', som ikke var en hvilken som helst sang - 'Ulykkelig' blomstrede nemlig allerede i fuldt flor på TikTok, inden Karoline Mousing indgik i samarbejde med Island på Universal Music, og kort efter udgav lige netop denne single. Karoline Mousing kom hurtigt ud over stepperne, da hun lige i starten af 2025 udgav tracket 'Ser I Mig Nu' (skabt sammen med to af Karoline Mousings faste samarbejdspartnere Jeppe Engelbrecht og Kristoffer Fuglsang) I foråret 2025 blev Karoline Mousing inviteret med som support for Annika på hendes udsolgte headliner tour - og akkurat samtidig udgav hun tracket 'Urørlig' med Dos Santos. Et track, der for første gang førte Karoline Mousing på toppen af Spotify-charten - og på forsiden af prominente playlister. I sommeren 2025 spillede Karoline Mousing Smukfest Livecamp - og vandt - og rykkede dermed også ind på Smukfests hovedprogram. Med sig på scenen havde hun blandt andet det nyudgivne track 'Undskyld' - en sang, der på trods af sin titel osede af attitude og musikalsk overskud. Hun sluttede året af med at spille sine første headliner shows, som hurtigt gik udsolgt og måtte lade fans skrive sig på ventelisten. Dernæst udgav hun tracket 'If u kno u kno' sammen med Kedde. Sangen kom flyvende fra start med P3's Uundgåelige, cover på Spotifys største liste Hot Hits og over 2 millioner streams på få uger. Karoline Mousing har store planer for 2026. Der skal udgives meget ny musik og spilles mange koncerter - og så skal hun selv stå i centrum for sit eget projekt hele vejen. Karoline Mousing er vokset op i Randers, og ifølge hende selv har lige netop Randers-rødderne været med til at forme hende både personligt, og i den måde hun går til musikken på: "Der er sgu ikke så meget pis med folk fra Randers - og det er typisk ud fra det standpunkt, at jeg skriver musik. Det behøves ikke pakkes ind, og det må gerne være lidt usødet". Og måske er det lige netop denne energi, der gør, at det efter 2025 står klart, at Karoline Mousing er en af de mest lysende talenter på den danske musikscene. Ståpladser Dørene åbner kl. 19.00 Ledsagerpladser sælges via Ticketmaster Kundeservice tlf. 3848 1633 Læs mere om koncerten på: www.tapperiet.nu
Ofte stillede spørgsmål
- Hvornår er Karoline Mousing?
- Karoline Mousing finder sted på Tapperiet i Køge torsdag den 5. november 2026 kl. 20.00.
- Hvor foregår Karoline Mousing?
- Koncerten foregår på Tapperiet i Køge, på adressen Søndre Badevej 1.
Find vej
Hoteller nær Tapperiet
Det kan du måske også lide
fre. 23 okt 20.00 The Pink Floyd Project - Momentary Dark Side Amager Bio, København RockPop
lør. 24 okt 20.30 Clothing Club + support: Fred Lapaloche | URBAN 13 URBAN 13, Frederiksberg RockPop
tors. 5 nov 17.30 Dinnerkoncert med Peter Sommer Duo Schillerhuset, København RockPop
tors. 5 nov 20.00 Sunset Images (MEX) Beta, København RockPop
lør. 7 nov 17.30 TRINE THERKELSEN inkl. 3-retters middag og drikkevarepakke Comwell Copenhagen Portside, København RockPop
lør. 7 nov 20.00 A Rush of Coldplay RIGA - Strungesalen, Hvidovre RockPop
Flere koncerter i Køge
tors. 22 okt 20.00 Ella Augusta Tapperiet, Køge
fre. 23 okt 21.00 Smag På Dig Selv Tapperiet, Køge
Festivallør. 24 okt Koege Blues Festival Teaterbygningen, Køge
tirs. 27 okt 20.00 Tomas Høffding Køge Kirke, Køge
ons. 28 okt 19.00 KLASSISK TIME - med musikformidler og violinist Maj Kullberg Teaterbygningen, Køge
tors. 29 okt 19.00 Folkekøkken & koncert: Rexen Tapperiet, Køge
Koncert.nu får provision, når du køber billetter via linket. Prisen er den samme for dig.