Hvornår
fredag den 9. april 2027 20.00
Arrangør
Kulturcafé Ludvig

Endnu 169 dage til koncerten.

Dicte

Kunstner

Om koncerten

Dicte spiller på Kulturcafe Ludvig i Sorø fredag den 9. april 2027 kl. 20.00.

Dicte har gennem flere årtier været en markant og kompromisløs stemme på den danske musikscene. Fra gennembruddet som forsanger i Her Personal Pain til en lang solokarriere med ni albums har hun bevæget sig frit mellem rock, soul, blues og pop -- altid med den karakteristiske vokal og musikalske nysgerrighed intakt. I 2024 udgav Dicte sit niende studiealbum, 'Let's Escape' -- et livslystent, fandenivoldsk album med tydelige tråde til 70'ernes rock og soul. Albummet blev flot modtaget og opnåede bl.a. A-rotation på P6 Beat. Selvom flere af sangene blev skrevet i kølvandet på hendes mors død, møder man en Dicte, der tør sige og synge tingene præcis, som hun føler dem. Nu åbner Dicte et nyt kapitel. I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har hun kastet sig over sit engelsksprogede bagkatalog og genfortolker sangene på dansk -- ikke som nostalgiske tilbageblik, men som nye sange skrevet fra det sted i livet, hvor hun står i dag. Først kom 'Konge af alt', som kom i rotation på P5, og senest 'Egne Ben' -- en nyfortolkning af 'Mobile Home' og en kontant glædesopsang til friheden ved at stå et sted i livet, hvor forventningerne fylder mindre, og man igen kan vælge sin egen vej. Også musikalsk har sangene fået nyt liv. Lyden trækker tråde mellem 70'ernes støvede rock, moderne country og melodisk indiepop -- organisk, direkte og med masser af kant. "Jeg er nået til et sted, hvor jeg kan gøre, hvad fanden det passer mig. Det føles lidt som en anden ungdom." Det er måske netop dér, Dicte står nu: på egne ben, uden behov for at jage tidens trends -- men stadig med lysten til at udfordre sig selv, skrive nye sange og rykke sig musikalsk. Pressen om Dicte og 'Let's Escape': "På sit niende soloalbum er Dicte mere afklaret end længe hørt, og det afspejler sig i sangene, der står rustikke og med en uimodståelig rusten vokal." -- GAFFA "Det er som at høre en rundsav synge i slowmotion. Hun lyder nærmest som Marianne Faithfull her, og hurra for det." -- POLITIKEN "There is still something so damn cool about Dicte, her style and the tone of her voice." -- GF Rock Dørene åbner 1 time før. Stående koncert Læs mere om koncerten på: kulturcafeludvig.dk
Billetter via Ticketmaster Ticketmaster Arrangør: Kulturcafé Ludvig

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår spiller Dicte i Sorø?
Dicte spiller på Kulturcafe Ludvig i Sorø fredag den 9. april 2027 kl. 20.00.
Hvor spiller Dicte?
Koncerten foregår på Kulturcafe Ludvig i Sorø, på adressen Ingemannsvej 5.

Find vej

Flere koncerter med Dicte

Opdateret

Billetter sælges af Ticketmaster, Arrangør er Kulturcafé Ludvig.

Dicte · Kulturcafe Ludvig, Sorø · fredag den 9. april 2027, 20.00

Koncert.nu får provision, når du køber billetter via linket. Prisen er den samme for dig.